I slutningen af september udbetaler vi i FFS vederlag på en række områder.
På vegne af forfatterforeningerne udbetaler vi vederlag for optræden i radio og tv. Der er fra i år ændret på fordelingen mellem landsdækkende radio og lokalradio/DAB. Disse forhold kan have betydning for din udbetaling. Du kan læse mere herom, fx på DFF's hjemmeside, hvor du også kan finde fordelingsprincipper mv.: https://danskforfatterforening.dk/autorkontoen/ (se under ’gennemsigtighedsrapporter + anvendelse’ find 25/26).
På vegne af AC/UBVA udbetaler vi vederlag til akademiske eksperter som optræder på tv. Du kan læse mere herom på vores hjemmeside: https://forfatterselskabet.dk/da/, eller i vores FAQ. Du kan også læse mere om UBVA og deres fordelingsprincipper her: https://ubva.dk/om-ubva/ubva-i-tal-og-ord/fordelingsprincipper/
Endelig afregner vi fra egne vederlagsområder:
- Oplæsninger på biblioteker: Dette er et område vi har udbetalt vederlag for i flere år.
- Oplæsning af litterære værker i RadioIIII. Også dette område har vi udbetalt vederlag for i flere år.
- DR Arkiv, som omfatter forfatterrettigheder som udnyttes i ældre DR-udsendelser.
- DR Radiokassen som omfatter oplæsning af litterære værker i radio, tv samt online. Denne aftale har i mange år været forvaltet af DR selv, men for vederlagsåret 2025 er administrationen overgået til FFS.
Du kan læse mere om fordelingsprincipperne for ovenstående her på vores hjemmeside under fanen "dokumenter".
Husk at alle vederlag er skattepligtige. Vi udbetaler vederlag som B-honorar og oplyser dette til Skat.